OBS: Alarmfunktionen er alene et hjælpemiddel.
Du kan ikke være sikker på, at du får en alarm ved lækage og eller en lav temperatur.
Forhold omkring måleren – f.eks. en høj grundvandsstand – kan bevirke, at måleren ikke kan få sendt data (herunder alarmerne) til vandværket og videre ud via vores system.
Sørg derfor altid for at føre fysisk tilsyn med vandmåleren.
Muligt rørbrud
Du modtager denne alarm fordi vandmåleren har registreret et pludseligt højt forbrug.
Dette betyder, at der har været et usædvanligt højt vandforbrug over en kort periode.
Årsagen kan være at I er i gang med at fylde en swimmingpool eller en vandhane der konstant løber. Det er vigtigt at undersøge årsagen hurtigt, for at undgå unødige omkostninger og spild af vand.
Du skal kontakte en autoriseret VVS-installatør, hvis du har brug for hjælp til at løse problemet.
Det er ikke noget vandværket kan hjælpe med.
Lækage alarm
Du modtager denne alarm fordi vandmåleren har registreret en lækage.
Dette sker når der har været et kontinuerligt vandforbrug i 24 timer eller mere.
Der kan være mange årsager til dette, f.eks. at et toilet løber, eller at en vandhane drypper. Det kan også skyldes at der er hul på vandrør inde på adressen eller hul umiddelbart efter vandmåleren.
Du skal kontakte en autoriseret VVS-installatør, hvis du har brug for hjælp til at løse problemet. Det er ikke noget vandværket kan hjælpe med.
Vandværket kan ikke hjælpe med dette.
Lav temperatur
Du modtager denne besked fordi temperaturen omkring vandmåleren har været under 3°C.
Hvis temperaturen på vandmåleren kommer under frysepunktet, kan du risikere vandmåleren frostsprænges. Er der ikke noget forbrug på installationen øges risikoen yderligere.
Som forbruger skal du sikre, at den er beskyttet mod frost. For at undgå at din vandmåler frostsprænger, bør du overveje at kontakte en VVS-installatør eller tømrer for at frostsikre din vandmåler, med henblik på at undersøge om der kan gøres yderligere for at frostsikre vandmåleren.
Vandværket kan ikke være behjælpelig med at frostsikre din vandmåler – du skal derfor ikke kontakte vandværket, hvis du har fået alarmen.
Hvis din vandmåler er frostsprunget, skal du derimod kontakte vandværket - så skifter vi vandmåleren for din regning.