Vi byder velkommen til 31 nye forbrugere fra Halhøj Vandværk

11/06/2017 - Vester Hassing Vandværk

Vi byder 31 forbrugere fra Halhøj Vandværk velkommen som forbrugere i Vester Hassing Vandværk.

Forbrugerne i Halhøj Vandværk har tidligere fået vand fra Skindbjerg Vandværk. I forbindelse med sikkerhedsforsyningsledning mellem Gandrup og Vester Hassing vandværker, har de fået mulighed for en sikker vandforsyning i alle situationer og har derfor nedlagt Halhøj Vandværk. Vandværkets aktiviteter er overdraget til Vester Hassing Vandværk den 1. januar 2017.

Det betyder, at Vester Hassing vandværks forsyningsområde nu er udvidet med det område Halhøj Vandværk dækkede.